KRISEKOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

Krisehåndtering
Jeg rådgiver om kommunikation og adfærd – også når det brænder på.
Selv små, uskyldige hændelser kan vokse sig store, og enhver virksomhed eller institution kan blive
hvirvlet ind i en negativ spiral med fatale konsekvenser for tilliden og omdømmet.

De fleste kriser har ulmet et stykke tid, inden de eksploderer. De ligger måske delvist skjult under en
travlt hverdag som risikable symptomer. Men det erkender man som regel først bagefter. Kriser har det
med at dukke op uden varsler. De er der pludselig.

En krises spontane kraft kan virke rystende og være lammende. Derfor skal man gribe lynhurtigt og
effektivt ind. Kriser har det nemlig med at accelerere, hvis de får lov til det.
Hurtig reaktion i en krisesituation er en forudsætning, hvis ødelæggende historier ikke skal løbe løbsk.
Gennem de sociale medier spredes de lynhurtigt, og på få minutter kan en rigtig kedelig sag være delt
tusindvis af gange – og så står man i værste fald midt i shit-stormen.

Derfor er det afgørende vigtigt, at mediedækningen ikke kommer ud af kontrol. Det kræver, at man
forstår at tage de rigtige beslutninger, og at man leverer de rigtige informationer på rette tid og sted
– ikke mindst i en tid med fake news og alternative sandheder.

Man skal med andre ord være velforberedt på det, man ikke ved, hvad er. Organisationens
talspersoner skal på forhånd være godt klædt på, sikker på hånden og fast i kommunikationen

Ud fra konkrete eksempler træner vi, hvordan en krise skal håndteres og kommunikeres.
 Hvad der skal siges hvornår
 Er budskabet klart?
 Hvordan det skal siges?

 Hvorhenne det skal siges?
 Hvem der skal sige det?

Kundeudtalelser:

”Trine er en stærk rådgiver med enestående indsigt i mediernes dagsorden og arbejdsvilkår. Trine giver en fornem balance mellem budskaber og virkemidler.”
Mads Madsen
Tidl. Head of Corporate Positioning, Novozymes
Close Menu