PRÆSENTATIONSTEKNIK

Får du sagt det rigtige, når du står på en scene eller ølkasse og skal holde et indlæg, der gør indtryk?
Er du klar og præcis, eller pakker du dig ind i alt for mange ord og unødvendige abstrakte begreber?
Sammen kan vi skære ordene og budskaberne til, så dit sprog når ud til tilhørerne.
Det er jo dem, der skal forstå og bide mærke i det du siger.
Sproget er dit vigtigste redskab i god præsentationsteknik.

Selv garvede topchefer bryder sig ofte ikke om rollen som talende midtpunkt.
Er du en af dem?
Det kan vi gøre noget ved, hvis du har lyst til at ændre det, så det bliver sjovt at være både dig og
tilhørerne.
Vi arbejder med, hvordan du kan bruge frygten kreativt og vende den til styrke.

Sammen finder vi frem til dine styrker og svage sider i præsentationsteknik.
Vi arbejder med dine virkemidler og finder potentialer, som du ikke vidste, du har.
De skal naturligvis foldes ud, for det er dem, der sikrer, at du trænger igennem til andre mennesker.

Vi arbejder med forskellige præsentationsteknikker.
Dit sprog, dit udseende og din indre glød indgår i din karisma, der skal formidle dine budskaber. 

Vi optager dig på video og ser igennem sætning for sætning.
Vi gennemgår sprog og indhold, levering og gennemslag.

Sammen overvejer vi din gestik og dit kropssprog, der er så vigtigt i præsentationsteknik.
Hvor kan du med fordel skrue op og ned?
Jeg lægger op til, at du også tager stilling, for det man selv erkender, er der stærk læring i.

Samtidig lover jeg at give dig udfordringer og modspil, så du ind imellem må helt frem i skoene.
Du går herfra med et bedre kendskab til dig selv og til de greb, du har, når du står på ølkassen.

Det er mit mål, at du går fra træning i præsentationsteknik med større bevidsthed om dine stærke sider
og med lyst og inspiration til at være en endnu bedre formidler.

Kundeudtagelser:

”Trine satte fingeren på de ømme punkter og kom med præcise input. Trine ser, hører og fornemmer ALT, og samtidig er der en god og venlig stemning omkring hende, så man lytter og tager imod uden forbehold. De råd, jeg fik af Trine, har været guld værd.”
Lotte Kaa Andersen
Forfatter
Close Menu